Hvad er et kontorhotel og fordelene ved at bruge det? Her kan du blive klogere på kontorhoteller.
Et kontorhotel er en bygning, hvor virksomheder eller enkeltpersoner kan leje sig ind i kontorer og deles om de fælles faciliteter. Nogle af fordelene ved at benytte en sådan kontorform i forhold til at etablere sig på anden måde er korte og fleksible lejeaftaler samt hurtig indflytning og tilpasning, hvis lokalebehovene ændrer sig.
Kontorlokalerne i et kontorhotel er fuldt møblerede og I har adgang til fælles reception med kopifaciliteter og telefax, fælles kantine, og fælles mødelokaler til rådighed. Ofte er der etableret internet og telefonlinier, som administreres af kontorhotellet, og I har samtidig adgang til et erfarent og meget serviceminded, administrativt personale, som kan hjælpe med telefonpasning, sekretærassistance, tage imod dine gæster, dække op i mødelokalet samt mange andre administrative opgaver. Ligeledes behøver du heller ikke at koncentrere dig om rengøring af kontoret, da dette er en del af huslejen.
Hvis ikke du har brug for helt så højt et serviceniveau et kontorfællesskab, hvor du deler lokaler med andre, men selv sørger for møblering og andre ting måske noget for dig.
Når du flytter ind i et kontorhotel, vil der ikke være nogen startomkostninger, da der allerede er blevet afholdt investeringer i IT- og telefonsystemer, møblement, mødelokaler, kopi- og faxmaskiner, køkkenfaciliteter, receptionsområde osv. Derudover er det ikke nødvendigt at leje et kontor, som er større, end hvad du har brug for netop nu. Det er nemt at fremtidssikre lejemålet, fordi der er stor fleksibilitet til løbende at kunne udvide kontorets størrelse i takt med, at virksomheden vokser.
De mange fordele gør, at servicerede kontorer i dag tilhører det hurtigst voksende marked i den europæiske ejendomsbranche. Omkostningerne ved det servicerede erhvervslejemål inkluderer samtlige udgifter til kontoret og ikke blot huslejen. Kontorhoteller vil altid virke dyre set i forhold til et traditionelt erhvervslejemål, hvis man ikke medregner alle de services og besparelser, som et kontorhotel også giver.
At leje et kontor i et kontorhotel gør simpelthen hverdagen nemmere og sikrer, at du kan koncentrere din tid om dine kernekompetencer – nemlig at drive din virksomhed.
Der findes i Danmark flere udbydere af kontorhoteller bl.a. Regus, som er verdens største leverandør af fleksible arbejdspladser.